Visionelle

Video Is The New Black – En PropagandaMiniSters bekendelser

Dogmerne

Grundprincipperne bag MiracleChannel er at der skal være spontant, øjeblikkeligt og ikke kræve meget udstyr og tilrettelæggelse, netop for at bevare spontaniteten.
Andre kan vælge at gøre det mere eller mindre som os.
Vi følger visse regler for at gøre det behageligt for de interviewede, og for at gøre kameraet så usynligt som muligt

Kamera

Til formålet bruges et Panasonic Handycam, med den tekniske beskrivelse HDC-HS300, der optager i full HD. Det har ikke kostet en formue, og er nemt at transportere rundt i en taske, samtidig med at det kan holde strøm i en hel arbejdsdag. For en sikkerheds skyld medbringes altid et ekstra batteri.

Stativ

Stativet, navn——, er købt for få hundrede kroner, og kan pakkes sammen til en størrelse som passer i de fleste tasker. Stativet er en vigtig del af kursusoptagelserne, da fotografen sjældent har lige så stille en hånd som stativet har.

Lyd

I første omgang er optagelserne lavet med kameraet egen indbyggede microfon, hvilket fungerer udemærket så længe folk taler højt og tydeligt og omgivelserne ikke udsender for meget støj.
I anden omgang købte vi et par små microfoner til at sætte på den interviewedes tøj. Disse virker ok ved en stillesiddende optagelse, men er langt fra optimalt når der er bevægelse i scenen.
I tredje omgang er der derfor gang i et indkøb af en Røde VideoMic, der sidder direkte på kameraet og kan optage retningsbestemt lyd. Den vil især gøre det nemmere at få god lyd under større forsamlinger hvor der kan være baggrundsstøj og andre begivenheder som ikke er interessant for selve videoen.

Lyssætning

Lys, både tilføjelser af lys og fjernelse af for meget lys kan man bruge rigtig meget tid og mange penge på. Derfor har vi besluttet at det bruger vi ikke.
Så vidt muligt undgår vi modlys og optager i naturligt sollys, men ellers bliver optagelsen bare som den bliver. Indholdet er vigtigere end store lamper for MiracleChannel.

Manus

Ud af de over 340 videoer der nu i skrivende stund ligger på MiracleChannel, er en meget lille procentdel blevet til med hjælp fra et forberedt manuskript. Intervieweren, dvs PropagandaMiniSteren, tager en lille snak inden optagelsen starter med hovedpersonen og fortæller hvad jeg vil høre og hvad jeg vil spørge om. Foran og bag kameraet prøver vi at glemme kameraet, som kun er midlet der får interviewet givet videre til seerne.

Sker der uforudsete hændelser, – andre der forstyrrer og lignende, tager vi bare klippet op. I mange tilfælde er det så lidt at det blot kan klippes ud og derfor ikke ødelægger helheden.

Har man noget meget vigtigt at fortælle, som måske skal være ordret eller med citater i, kan manus være en god ide.
Til MiracleChannels PerspektivTV-serie ‘
Viceværterne i Pilestræde‘ har der været et bestemt tema og indhold der skal vises, og det er hurtigt skrevet ned og printet ud hvad de to hovedpersoner skal sige.
I den kommende Julekalender vil udgangspunktet være det samme. Manus skal kun være en hjælp, aldrig en hindring for at lave en god optagelse med et godt indhold.
Men Selvfølgelig skal man gøre op med sig selv om er er form eller indhold der er det vigtige. Mange gør dog den fejl at de hæfter sig alt for meget ved formen, hvormed de aldrig får produceret det de gerne vil. En god ting er jo at man altid altid kan lave en video igen, hvis den skal gøre bedre.

Redigering

Hos MiracleChannel bruger vi Adobe Elements 7.0(8.0 er også kommet nu) til at redigere klippene sammen. Der er et hav af store hæftige programmer, men hvis man ikke kender til redigering skal kan man virkelig blive skræmt væk af alt det gøjl som forvirrer mere end det gavner.

Der findes også en lang række gratis programmer. Mange af dem er lige netop lave til den helt basale redigering, – samling af klip, fraklip og et sparsomt repetoir af overgange og indledninger. Brug sådan et program så længe du kan, – de andre programmer vil kun spilde din dyrebare tid, hvis ikke du har brug for alle deres features.

Ophavsret

Alt hvad vi producerer på MiracleChannel må bruges af alle og til alle formål! Kanalen og videoerne er lavet for at udbrede kendskabet til virksomheden og ydelserne vi kan bidrage med, og derfor skal alle være velkomne til at bruge indholdet til ligenetop det formål, de kan finde på.

Noget man skal være opmærksom på er dog at ikke alle har det sådan, og derfor skal man altid spørge andre om man må bruge deres videoer, før man gør det.

Andre ting angående ophavsret kan være sådan noget som lyd i din video. Bruger du en populær sang, lad os sige en Kim Larsen sang eller en international gruppe, kan de virksomheder der ejer sangen kræve penge af din virksomhed. Og det er ikke så lidt skal det siges, – så tænk dig om inden du bruger Britney Spears nyeste ørehænger.

Påstand: Video Is The New Black

Hello World

- Ja, nærmest en kliche at starte med Hello World, men siden jeg arbejder i en it-virksomhed, hvor det første tal de også altid vil slynge i hovedet på dig er 42, måtte det jo også være min første kommentar på denne blog.

Bloggen er oprettet i 2008, men dengang havde jeg for travlt med mit speciale, og vidste egentlig ikke hvad jeg ville dele med verden.

Nu er jeg i midlertid blevet færdig med uni, og har fået job i Miracle, hvor jeg laver videoer.
Videoer er og har ikke været mit foretrukne medie, hvilket måske siger sig selv med en kandidat i
Litteraturhistorie.

Videoens mange fordele

Men jeg vil alligevel argumentere for at ‘Video Is The New Black’ på denne blog, fordi det er et medie der vinder kraftigt indpas som båndbredden bliver større og selve det at producere video bliver billigere og lettere.

Videoen største fordel er fra min vinkel at man før mere end blot indhold. Formen indoptager miljøet hvori videoen er fremstillet, og fremviser derfor en masse data som forsvinder eller er svære at få med i eksempelvis en artikel.
Og skal man vise en personlighed frem, som fx i
Miracles medarbejdervideoer, er der ingen tvivl om at man ikke kunne have beskrevet hver enkelt personlighedstræk så godt som en video kan fremvise det.
En video i sig selv kan dog også komme til at ’svæve’ lidt rundt, hvis den ikke bliver kommenteret eller indført i den kontekst den hører til. Derfor er det tekstuelle element her en nem måde at forklare noget kort og konkret, i stedet for fx at forklare en video med en video.

Effektivt kommunikationsmiddel til forskellige formål

Indholdet på denne blog er helliget til at videreføre min viden om videoen som kommunikationsmiddel til mange formål.
Vil du vide mere om hvad jeg laver af professionelle videoer, så tjek her:
MiracleChannel.dk